KVALITET

KVALITET

At frembringe den rigtige kvalitet er afgørende for Centrum Pæle. Vi har derfor udviklet et kvalitetsstyringssystem, der sørger for, at alle leverede pæle overholder de krav, der er specificeret i forbindelse med en forespørgsel. Systemet beskriver de processer, der har betydning for den færdige pæls kvalitet, og systemet bliver løbende revideret og udviklet. I praksis betyder dette, at vores kunder altid er sikre på at få leveret en pæl, der opfylder både deres egne specifikationer såvel som de krav, der er specificeret i forskellige normer.

Systemet er udviklet igennem mange år og er blevet en del af vore medarbejderes daglige arbejdsrutiner. Medarbejderne og deres holdning til kvaliteten er væsentlig for, at vi kan frembringe et tilfredsstillende produkt. Derfor arbejdes der løbende på at skabe en forståelse for detaljernes betydning for det færdige produkt.

Stålets og betonens egenskaber testes i laboratoriet, og disse tests lægges til grund for eventuelle justeringer i produktionen eller hos leverandører.

Måleredskaberne til kontrol før, under og efter produktionen bliver regelmæssigt testet og enten udskiftet eller godkendt til videre brug.

 

Centrum Pæle A/S
Grønlandsvej 96, 7100 Vejle, Danmark
TLF: +45 75 83 01 11
E-mailadresse: info@centrumpaele.dk

Andre Centrum Fabrikker

Tyskland      Sverige      England      Polen

Forespørgselsformular