Medarbejder søges til vores produktion

​Produktionsmedarbejder til Centrum Pæle A/S, Vejle


Er du fleksibel og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde af høj kvalitet?

Går du positivt til opgaverne, har du hænderne godt skruet på, og har du lyst til at blive en del af et kompetent og uformelt team, som arbejder med løbende forbedringer og udvikling?

Så er det dig, vi søger!


Vi har travlt og søger derfor en dygtig og fleksibel medarbejder, som ønsker at være en del af en virksomhed i udvikling. Centrum Pæle er en moderne virksomhed med høj fokus på automatisering, bæredygtighed og innovation.

Vi er arbejdsmiljøcertificeret, og du vil blive en del af en kultur, hvor vi kontinuerligt forbedrer arbejdsmiljø, kvalitet og produktivitet. Hos Centrum Pæle skal det være udfordrende og motiverende at gå på arbejde.


Om jobbet

Medarbejdere ansættes til at arbejde bredt på hele fabrikken, og du vil starte i vores støbehal med klargøring af forme samt de processer, der skal udføres, før støbningen kan påbegyndes. Efterhånden som man tilegner sig viden og færdigheder, vil kompetencerne gradvist udvides til krankørsel, betjening af et af vore automatiske anlæg, støbeproces eller en af vores mange andre spændene jobfunktioner.
​Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Kørekort kategori B, personvogn.
  • Har fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet.
  • Forstår vigtigheden i at arbejde som et team for at nå i mål med dagens produktion.
  • Er fleksibel i de perioder, hvor efterspørgslen er høj.
  • Har en god fysik og er hurtig til at tilegne dig ny viden.
  • Har et godt overblik og i samråd med teamet kan prioritere arbejdsopgaverne.
  • Har PC-færdigheder på brugerniveau.
  • Kan læse produktionsplaner, kvalitets- og arbejdsmiljøinstruktioner.
  • Gerne kran C, dog ikke et krav.
  • Erfaring med traktorkørsel eller andre typer større køretøjer, dog ikke et krav.
  • En vis erfaring med automatiske maskiner og anlæg.

Arbejdstiden:

Fortrinsvis kl. 06:00 til 13:54, dog bliver man tilknyttet en turnusordning, hvor støbeteamet møder kl. 10:00 og færdiggør dagens produktion.


Vi tilbyder:

Et spændende job med yderst engagerede og gode kollegaer.

• Mulighed for kantineordning med sund og varieret kost.

• En ambitiøs og innovativ virksomhed, der har fokus på bæredygtighed, arbejdsmiljø, kvalitet og produktivitet.

• At være med til at præge din egen hverdag

• Mulighed for udvikling og ansvar.

• Mulighed for at tage en uddannelse som procesoperatør.

• En attraktiv lønpakke og et godt arbejdsmiljø.

• Varigt arbejde for den rette.


Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte produktionsleder Gorm G. Knudsen på 7642 0973 for yderligere oplysninger. Du kan også læse mere om Centrum Pæle A/S på www.centrumpaele.dk

Send venligst din ansøgning til charlotte@centrumpaele.dk eller til Centrum Pæle A/S,

Grønlandsvej 96, 7100 Vejle, att.: Charlotte Bunke senest den 6. juni 2021. 

Vent ikke med at sende din ansøgning, Vi afholder samtaler løbende.

Centrum Pæle A/S

Grønlandsvej 96, 7100 Vejle, Danmark​

75 83 01 11

info@centrumpaele.dk

Andre Centrum Fabrikker:

Tyskland

England

Polen

Sverige