Dalum Papirfabrik

240 stk. pæle leveret til Dalum Papirfabrik i Odense

Fuld gang i pæleramningen 

Ved Dalum Papirfabrik i Odense er pæleramningen lige nu i fuld gang, og Centrum Pæle har i alt leveret 249 stk. 25×25 pæle i længderne 13-18 meter til dette projekt.

MT Højgaard Property Development , som står for udviklingen af området, har allerede bygget de første mange lejligheder. Derudover ligger der en Netto og et parkeringshus i bydelen. Nogle af de gamle bygninger er blevet bevaret, f.eks. den bygning som Netto ligger i.

Vi syntes altid, at det er spændende at komme ud at se, hvordan det går med byggeprojekterne hos vores kunder. På den måde kan vi også følge lidt med i, hvad vores pæle bliver brugt til.

Alt afhængig af et byggeprojekts størrelse, så tager det ikke mere end et par uger at ramme pælene. Derfor skal vi være hurtige, hvis vi gerne vil nå at se dem, inden de ”forsvinder” ned i jorden.

Selvom man ikke kan se pælene, når først der står et færdigt lejlighedskompleks, så er de en uundværlig del af fundamentet.